Beskyttelse af dine personlige oplysninger i Nokia E-mail og Chat
Nokias   Politik til beskyttelse af personlige oplysninger   forklarer, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger, når du bruger vores produkter og tjenester. Herudover gælder følgende informationer til Nokia Chat for forbruger e-mail og chat ("Tjeneste").
De meddelelser, du får adgang til via Tjenesten, leveres og hostes af din udvalgte tjenesteudbyder, der typisk har sin egen politik vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger. Vi anbefaler, at man sætter sig ind i sin tjenesteudbyders politik til beskyttelse af personlige oplysninger. Nokia er ikke ansvarlig for beskyttelse af personlige oplysninger eller enhver anden praksis hos andre tjenesteudbydere.
Bemærk venligst, at din operatørs vilkår også kan være gældende for dit brug af Tjenesten.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Tilmelding og kontaktoplysninger
Ved tilmelding til Tjenesten, indhentes dine kontaktoplysninger såsom e-mail-adresse sammen med dit brugernavn og adgangskode, og i visse versioner, dit mobilnummer.
Tekniske oplysninger
Ved brug af denne service indsamles automatisk visse tekniske oplysninger såsom din mobile enheds type- og serienummer, IP-adresse, dit mobilnetværk og landekoder, tidszone, din klients tekniske detaljer samt dine transaktioner med Nokia. Vi registrerer også dine transaktioner hos os, for eksempel din registrering til Tjenesten.
Hvordan bruger vi de oplysninger, vi har indsamlet?
Vi bruger dine oplysninger til at levere Tjenesten, til at udvikle vores produkter og tjenester, samt at kommunikere med dig. Vi kan også bruge dine oplysninger til markedsføring og til at lave anbefalinger.
Din e-mail adresse og brugeroplysninger er nødvendige for at gøre det muligt for tjenesten at hente dine beskeder fra din valgte tjenesteudbyders servere og til at godkende din brugerkonto. Din adgangskode anvendes ikke til andre formål. Nogle tjenester informerer dig om nye beskeder via SMS.
Tekniske oplysninger, f.eks. din mobilenhed type, land og mobilabonnement bruges til at afgøre, hvilke tjenester der er tilgængelige for dig. Vi kan også bruge dine oplysninger til at administrere licensen.
Dine beskeder sendes via Nokias servere til dine tjenesteudbyders servere, for e-mail eller chat, og tilbage til dig. Nokia vil ikke behandle dine beskeder og tilknyttede trafikdata til andre formål, end der er nødvendigt for at aflevere og styre dine beskeder, fakturering, for at forhindre svindel, for at opretholde Tjenestens informationssikkerhed, eller til at administrere vores servere og Tjenesten.
Hvad er vores praksis for informationsdeling?
Som beskrevet nærmere i vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger, deler vi i visse tilfælde dine personlige data:
med dit samtykke,
med Nokia-virksomheder og autoriserede tredjeparter, som håndterer personlige data på vores vegne,
hvis der findes et lovmæssigt krav om at gøre det.
Andre vigtige oplysninger
Få mere information om vores praksis for personlige oplysninger i vores  regler for behandling af personlige oplysninger. For information om tjenesten henvises til vores support-sider.
Du kan kontakte os gennem vores kundeservice eller bruge følgende kontaktoplysninger:
Nokia Corporation 
c/o Privacy
Keilalahdentie 4
02150 Espoo 
Finland
