Nokia sites anvender cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse og til at vise annoncer. Vores sites kan også indeholde cookies fra tredjeparts websteder. Ved at bruge dette site, giver du dit samtykke til brug af cookies. Læs mere her.

Nokia Xpress Browser

Ikrafttrædelsesdato: 14. januar 2013,

Tjenestens Vilkår og Politik vedrørende personoplysninger for Nokia Xpress Browser

Dette supplement sammen med Nokias servicevilkår og Nokias politik vedrørende personoplysninger (samlet kaldet “vilkår”) er bestemmende for din brug af tjenesten, sitet og softwaren (samlet kaldet “tjenesten”).

Denne tjeneste er designet til, at du kan udforske hele internettet ved at give dig adgang til websteder og web-apps, selv på de sites, der ikke er designet til desktop-browsere. Tjenesten anvender avanceret, cloud-baseret teknologi med højhastighedsforbindelse til at kunne vise og optimere websider. Når du anmoder om en webside med Xpress, sendes anmodningen via en Nokia-server til webstedsdestinationen. Nokia-serveren modtager siden fra webstedsdestinationen, viser og optimerer den til din enhed, komprimerer data og sender svaret tilbage til din enhed. Optimeringen kan reducere størrelsen af websider markant, og som følge heraf kan du opleve hurtigere browsing og browse flere websider billigere med din dataaftale.

Gebyrer for dataoverførsler

Mobildatatjeneste eller Wi-Fi (hvis det understøttes af enheden) kræves for at få tilgang til internettet via tjenesten. Web-browsing kan medføre overførsel af store datamængder. De faktiske dataudgifter varierer afhængigt af antal viste sider, netværksudbyderens priser for data og andre faktorer. Kontakt din netværksudbyder for information om datatransmissionsudgifter.

Personoplysninger

Nokias politik vedrørende personoplysninger forklarer hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, når du bruger vores produkter og tjenester. Desuden gælder følgende for din brug af tjenesten.

Hvilke oplysninger indsamler vi?

Din browsing knyttes ikke til persontlig information, og vi forsøger ikke at identificere dig personligt. Vi indsamler og tilgår ikke information, som du får vist på websider eller i web-apps, og vi indsamler ikke information, du indtaster på et websted eller i en web-app via tjenesten uden dit samtykke.

Cookies, bogmærker og andet du gemmer. Cookies er små stykker information, der lagres af websteder i din browser, for at hjælpe webstedet med at vise og tilpasse den viste information. De cookies, der gemmes af websteder, som du tilgår via tjenesten gemmes på vores servere. Du kan slette disse cookies når som helst ved at vælge “ryd cookies” eller “ryd personlige data” via indstillingerne.

Tjenesten giver dig også mulighed for at gemme bogmærker eller favorit-websider. Hvis du vælger at gemme disse bogmærker, lagres de sikkert på din enhed, de lagres ikke på vores servere. Du kan når som helst slette disse bogmærker ved at vælge og slette dem gennem brug af “ryd alle personlige data” via indstillingerne.

Tjenesten tillader også, at du gemmer dine brugernavne og adgangskoder for at kunne logge på dine favorit-websteder hurtigere og lettere. Hvis du vælger den funktion, lagres brugernavne og adgangskoder sikkert på enheden. De lagres ikke på vores servere. Du kan slette disse når som helst ved at vælge “ryd cookies” eller “ryd personlige data” via indstillingerne.

Sted: Din browser understøtter almindelige funktioner for geografisk placering. Med dit samtykke kan din browser tillade websteder eller webapplikationer at finde din enheds placering. Du kan fravælge denne deling af placeringsinformation via browser-indstillingerne.

Tilfældig identifikation og andre serverlogfiler: Der tildeles en tilfældig og unik identifikation til din browser, for at vores servere kan knytte din browser til de lagrede cookies samt browser og enhedens konfiguration (fx sprog og billedkvalitet) for at vise websider.

Information såsom browserkonfiguration (enhedstype, browserversion, IP-adresse, etc.), tidsstempel, geografisk placering (hvis aktiveret) og al information indtastet i adresselinjen (URL eller søgning) logges automatisk af vores servere. Denne information anvendes ikke til at identificere dig personligt.

Hvad kan du vælge?

Indstillingsmenuen i din browser har kontrolfunktioner for dine personlige oplysninger:

Administration af cookies tillader at du kan fjerne cookies, der gemmes og efter behov deaktivere lagring af cookies.

Ryd historie tillader at du kan rydde browsinghistorie, der lagres sikkert på enheden.

Ryd personlige data tillader, at du kan rydde cookies, browsinghistorie, brugernavne og adgangskoder, bogmærker og andet du gemmer. Kommandoen erstatter også din nuværende unikke identifikation med en ny.

Lokationsindstillinger så du kan slå funktionen for geografisk placering til eller fra for websteder og web-apps. Den aktiverer og deaktiverer også logging for geografisk placering.

Hvordan bruger vi de oplysninger, vi har indsamlet?

Udover den information, der lagres for at levere tjenesten til dig, kan vi også bruge information til at hjælpe med at udvikle produkter og services. Vi kan også vælge at anbefale andre websteder at besøge eller vise reklame baseret på URL'er, der besøges og/eller baseres på enhedens aktuelle geografiske placering.

Hvordan er sikkerheden?

Vores servere er beskyttet af sektorens bedste praksis for teknisk og organisatorisk information med sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre uautoriseret adgang til eller behandling af brugerdata, der lagres på vores servere.

Sikker trafik (HTTPS): Tjenesten er designet til at vise og optimere din browsingtrafik på vores servere og give dig en hurtig og effektiv oplevelse. Når du tilgår sites med en HTTPS-forbindelse, opretter tjenesten en sikker forbindelse mellem din enhed og vores servere og fra vores servere til webstedsdestination. Enheden til serverforbindelsen er sikret enten med industristandardiseret, stærke AES-kryptering eller HTTPS/SSL-kryptering. Serveren til webstedsdestinationen sikres med HTTPS/SSL-kryptering. Websider overføres sikkert fra webstedet til vores servere, hvor de vises og optimeres, før de overføres sikkert til enheden. Information indeholdt på websiderne anvendes kun af vores servere til visning og optimering af siden og visning på enheden. Nokia gemmer eller tilgår ikke information med noget andet formål.

Andre vigtige oplysninger

Du kan kontakte os gennem vores lokale kundeservice eller bruge følgende kontaktoplysninger:

Nokia Corporation

c/o Privacy

Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal

2300 København S

Danmark

Webstedet og indhold, der leveres af tredjepartsudgivere, har ofte egne vilkår og betingelser og regler for behandling af personlige oplysninger (“tredjepartsregler”). Vi anbefaler, at du sætter dig ind i tredjepartsreglerne. Nokia er ikke ansvarlige for handlinger og praksis for disse websteder og indholdsudbydere vedrørende forbrugerens personlige oplysninger eller andet.