Nokia sites anvender cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse og til at vise annoncer. Vores sites kan også indeholde cookies fra tredjeparts websteder. Ved at bruge dette site, giver du dit samtykke til brug af cookies. Læs mere her.

Få mest muligt ud af din Nokia Lumia 920

Verdens mest innovative smartphone bliver endnu bedre med den nyeste softwareopdatering.

Hvad får jeg med den nyeste opdatering?

Lumia 920's kamera er forbedret på hastigheden og funktionerne. Forbedret funktionalitet for beskeder betyder, at du nu kan vælge og sende til flere modtagere samtidigt, redigere og videresende MMS-beskeder, gemme udkast og sende automatisk SMS-svar til ubesvarede opkald, samt en masse andre funktioner og forbedringer.

Hvordan og hvor kan jeg få det?

Opdateringen kommer trinvis fra slutningen af januar. Du får automatisk besked på din telefon, når opdateringen er klar til dig.

Få flere oplysninger på vores support-sider

divider line

Nokia Lumia 920
Kom godt i gang

Når du tænder for telefonen første gang

Når du første gang trykker på tænd-knappen, installerer din nye Lumia 920 alle de indbyggede funktioner og apps, og gør dem klar til brug. Den indeholder Nokia Kort, Nokia Musik og meget mere, så det kan tage et par minutter. Men det er værd at vente på – så vent til denne engangsinstallation er færdig, før du fortsætter. Når den er færdig, kan du se nærmere på alt det, som Lumia 920 byder på. Nyd det.

Brug den hjemme og ude

LTE på dit netværk og din enhed

Din nye Lumia 920 har LTE. Det betyder, at den kan udnytte den højeste datahastighed på 4G/LTE-netværk i takt med at netværket udbredes. Kontroller om din operatør understøtter 4G/LTE til smartphones -- for så er du klar til at bruge det på din Lumia 920.

Når du rejser udenfor dit hjemmenetværk, anbefaler vi, at du blot skifter din ‘Højeste tilslutningshastighed’ til 3G for at undgå problemer med samtaler eller sms-beskeder. Du ændrer det i Indstillinger ved at trykke på ‘Mobil’ eller ‘Mobilnetværk’.

Hvis din operatør ikke understøtter 4G/LTE til smartphones endnu, kan du i stedet bruge 3G. Takket være teknologi som Snapdragon S4-processor og Windows Phone 8 i din Lumia, kan du stadig vælge så høj hastighed, at visse net identificeres som 4G. Bliv ikke nervøs selvom din telefon viser, den er på et 4G-net -- den bruger bare den hurtigst mulige datahastighed.

Nokia Lumia 920
Gå på opdagelse

Få mere ud af det område du befinder dig i med Nokia City Lens, som er vores eksklusive reality-app. Det er en intuitiv måde at navigere i den rigtige verden på. Peg med kameraet på en gade, kig i søgeren og se opdateret information om hvad der er i nærheden – lige fra restaurantanmeldelser til interessepunkter – vist på live-billede. Det er en hel ny måde at se på tingene.

Med Nokia Kort, Nokia Kørsel, Nokia Transport og City Lens er Nokias stedtjeneste en utroligt omfattende og integreret kortoplevelse. Når du er på farten, er Nokia Kørsel+ navigation den ideelle rejsemakker. Vi er stadig i gang med at lave funktionen færdig, men du kan allerede prøve en tur med vores første beta-version. Husk at hente de nyeste kort, før du tager afsted. Så skal du aldrig spekulere på dækningen eller dataforbindelsen: Nokia Kørsel+ er med dig, selvom forbindelsen er væk. Fuld offline navigation sparer på udgifterne, også når du rejser udenlands.

Nokia Kørsel+ har stemmestyret navigation og advarer om fartfælder, så du kan undgå fartbøder, og det virker også når den aktive navigation er afsluttet. Ønsker du ingen advarsler? Bare tryk tilbage for at lukke appen og kør videre.

Få mere ud af din Lumia 920

Tag billeder med høj kvalitet

Dine billeder og videoer er mere detaljerede, lysere og mindre rystede takket være vores smarte PureView-kamerateknologi. Telefonen har optisk billedstabilisering til at fjerne rystede billeder og videoer og en Carl Zeiss-optik, der giver dig det bedste resultat hver gang – også i dårligt lys eller om natten.

Kameraet giver dig flere måder at få mest muligt ud af din Lumia 920 på. Tag flere billeder med et enkelt klik med Nokia Smart Foto, det er meget let at tage og redigere det perfekte billede. Lav live-billeder med Cinemagraph og sæt ting i bevægelse.

Her er et supertip til en bedre ydeevne af telefonen. Du kan overføre videoer lidt hurtigere ved at optage korte film (det er godt råd til dig, der kan lide at filme…). Når du oploader en video, anbefaler vi du bruger SkyDrive til lettere at kunne tilgå det fra din laptop, PC eller anden enhed.

Nokia Lumia 920
Trådløs opladning og andre fordele

Din telefon er glad for at blive ladt op fra tid til anden – og nu kan du oplade uden at tilslutte den. Bare læg din Lumia på den farverige opladeplade eller den nye Fatboy-opladepude til du er klar til at gå. Du kan have en plade i køkkenet, på kontoret, i soveværelset, alle steder – jo flere plader du har, jo flere steder kan du lettere oplade. Nokia Lumia 920 kan også lades op med USB- og Qi-opladere -- husk bare altid at bruge en Nokia-oplader til din Lumia telefon for at få det bedste resultat.

Gør din Nokia-oplevelse stærkere med vores handy tilbehør. Lyt med stil med gode højttalere og headsets samt Nokia Luna-headset – og par det med vores DT-900 trådløse opladeplade og lad batteriet op, når det passer dig. Få mere at vide om det tilbehør, der passer dig bedst hos din lokale Nokia-forhandler eller udbyder.