Nokia sites anvender cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse og til at vise annoncer. Vores sites kan også indeholde cookies fra tredjeparts websteder. Ved at bruge dette site, giver du dit samtykke til brug af cookies. Læs mere her.

Enkel og sikker kommunikation til fremtidig succes

Udfordring

Forbedre den interne kommunikation, sikre og beskytte data, pålidelig synkronisering af kalendere og e-mail. Forenkling af en fragmenteret udstyrsbase, som er svær at styre og vedligeholde.

Produkter

  • Nokia Lumia 800 og 710
  • Nokia Kørsel og Nokia Kort
  • Microsoft Outlook Mobile og Lync Mobile

Lemminkäinen, der er en af Finlands førende eksperter i bygge- og anlægssektoren, går fremtiden i møde og øger den rolle mobilteknologien spiller i deres aktiviteter.

Med over 8.400 medarbejdere og næsten 100 kontorer og en lang række byggepladser i Finland og Baltikum er der behov for gode kommunikationsværktøjer til at sikre, at den rette person kan kontaktes på det rette tidspunkt. "Der er ikke nødvendigvis så mange til stede på hvert kontor", forklarer Lemminkäinen CIO Tapio Vähämäki, så “det er vigtigt at have adgang til specialister på forskellige lokationer.” Dette medfører et behov for “mere og mere kommunikation, som er mindre og mindre afhængigt af selve lokationen.”

På den baggrund begyndte Lemminkäinen at lede efter en pålidelig mobilløsning, der kunne øge den interne kommunikation og informationsproces uden at det gik ud over datasikkerheden. Deres aktiviteter er i øjeblikket Microsoft-baserede, og derfor ville de have et system, der passede godt til det miljø. Nokia-porteføljen opfyldte alle krav.

“Vi ledte efter et virksomhedsorienteret økosystem og vi føler, at Windows passer bedre til erhvervslivet, for ikke at nævne vores langvarige relation med Nokia.”

Lemminkäinen_CaseStudy_Image1
“Vi traf vores beslutning på grundlag af en stærk integration med Microsoft Office, bedre datasikkerhed end Android og en mere enkel brugergrænseflade end vi har haft tidligere” forklarer Vähämäki. “Vi ledte efter et virksomhedsorienteret økosystem og vi føler, at Windows passer bedre til erhvervslivet, for ikke at nævne vores langvarige relationer med Nokia.”

“Vi er i en Microsoft-verden her hos Lemminkäinen,” tilføjer Tiina Mellas, Executive Vice President for HR og ICT. Det er derfor at pålidelig synkronisering af e-mails og kalendere på både Symbian og Windows Phone var en af de vigtigste overvejelser.

Lemminkäinen har fornylig indgået et samarbejde med den finske teleudbyder Elisa om 1.000 Nokia Lumia 800, Nokia Lumia 710 og Nokia C5-00 telefoner. Ved blot at bruge et par centrale Nokia-modeller kan vi sikre at vores data er beskyttet optimalt, øge pålideligheden af synkroniseringen og holde vedligeholdelsesudgifterne nede. “Vi plejede at have over 250 modeller,” forklarer Vähämäki.

Det forenklede miljø sparer tid, energi og penge. “Elisa spillede en vigtig rolle i forbindelse med at finde den rette løsning,” siger Mellas. “De klarer også al nødvendig support og teknisk vedligeholdelse, hvilket fjerner et stort pres fra os.” Elisas helpdesk har været uvurderlig i overgangen, og vedligeholdelse såvel som supporten er en del af samarbejdet fremadrettet.

Lemminkäinen_CaseStudy_Image2
Mere fleksibilitet, mere kontrol

Lemminkäinen startede i 1910 som et mindre firma med speciale i vandtætnings-, have- og vejarbejde, og har fastholdt sine rødder på flere måder. “Førhen brugte vi ikke den mest moderne teknologi,” forklarer Mellas, hvilket har gjort en intuitiv brugergrænseflade endnu mere vigtig for virksomheden. “Folk virker interesseret i at lege med deres nye telefoner,” forklarer hun. Vähämäki mener, at de er blevet “mere effektive med den gode brugergrænseoplevelse,” og Windows Phone-browser, Internet Explorer 9, som “er et stort skridt fremad.” Nokia Kort og Nokia Kørsel øger pålideligheden yderligere med navigation fra A til B, og adgang til de bedste og nyeste kort over Finland. Et kamera i lommen betyder at statusopdateringer og billeder af potentielle problemer kan sendes med det samme fra byggepladsen.

De nye smartphones gør allerede en forskel. Et par centrale apps, der allerede anvendes på Symbian-platformen til at registrere timer og følge bestillinger, er ved at blive udviklet til de nye Windows Phones. Medarbejderne kan kontrollere planer og sende mødeindkaldelser i god tid, mens den glidende Exchange-integration gør kommunikationen og kalendersynkroniseringen let og intuitiv. Lemminkäinen anerkender vigtigheden af at kunne holde fri fra arbejdet og med et Windows Live ID kan private mailkonti og kalendere let holdes adskilt, så fritiden føles mere fri.

Resultater
  • Sparet tid
  • Sparede rejseomkostninger
  • Bedre datasikkerhed
  • Færre ressourcer kræves til vedligeholdelse

Glidende samarbejde

Lemminkäinens fragmenterede base af enheder plejede at være svær at vedligeholde og styre, og det var svært at få pålidlig kommunikation på tværs af forskellige platforme. Med kontorer og byggepladser spredt på tværs af Finland var det på tide med en forenkling. Den nye integrerede smartphoneløsning giver mere fleksibilitet og kontrol for medarbejdere i marken, og kommunikationen er hurtigere, enklere og mere effektiv. Det betyder vi spilder mindre tid, mindsker rejseudgifterne og øger sikkerheden. “Vores firma er allerede mange forskellige steder,” siger Mellas, “men vi bliver mere og mere internationale og det er vigtigt at begynde at bruge fremtidens produkter.”


Download casestudie