Softwareopdatering til Nokia Asha

Ashas_swu Nokias softwareopdateringer til Asha- og Serie 40-telefoner introducerer en række nye funktioner og forbedringer, der gør, at du kan gøre endnu mere med din telefon.

Det er nemt at opdatere din telefon - læs nedenstående for at finde ud af hvordan.

Kompatibilitet

Nokia Asha og Serie 40-telefoner.

Hvordan opdaterer jeg min Nokia?

Trådløs opdatering (OTA)

Du kan opdatere din Nokia Asha eller Serie 40-telefon trådløst Over the Air (OTA). Til trådløse opdateringer (OTA) behøver du ingen kabler eller nogen computer. Du kan bare hente og installere opdateringen med din telefon vha. en internetforbindelse.

Se videoen om hvordan, du opdaterer din telefon trådløst

Trin 1. I de fleste telefoner:

  • Vælg Menu > Indstillinger > Telefon > Opdatering af enhed

Trin 2. Vælg "hent telefon-sw". Telefonen giver dig besked, hvis en ny opdatering er tilgængelig. Hvis der findes en ny opdatering, skal du følge de opdateringsinstruktioner, der vises på din telefons skærm.

Efter opdateringen kan du kontrollere den nuværende version på din telefons software ved at trykke *#0000#. Der kan være mere end en opdatering tilgængelig efterfølgende, så det kan være, at du bliver nødt til at gentage trinnene for at få den nyeste softwareversion.

Tip: Du kan holde dataudgiften nede ved at bruge en Wi-Fi-forbindelse eller Nokia Suite. Nokia-softwareopdateringer er gratis, men hvis du bruger mobildata til at opdatere trådløst (OTA), kan der være dataudgifter forbundet med det. Få mere info om eventuelle udgifter ved at kontakte din netværksudbyder.

Opdatér med Nokia Suite

Alternativt kan de fleste Asha- og Serie 40-telefoner opdateres med Nokia Suite. Du skal have en computer med internetforbindelse og kompatibelt USB-kabel for at kunne bruge Nokia Suite.

Se videoen om hvordan, du opdaterer din telefon med Nokia-software

Software update step 1 Trin 1.

For at opdatere telefonen skal du have Nokia Suite-softwaren på din computer.

Hent Nokia Suite

Software update step 2 Trin 2.

Tilslut din telefon til din computer med et USB-kabel.



Software update step 3 Trin 3.

Start Nokia Suite og vælg Værktøjer > Softwareopdatering Vælg den opdatering du ønsker at hente og vælg Installer.


Bemærk: Nogle telefoner, såsom Nokia 110, Nokia 111, Nokia 112, Nokia 113, Nokia 114, Nokia 206, Nokia 301, Asha 205 og Asha 210 understøtter ikke softwareopdatering eller backup med Nokia Suite. På disse telefoner er trådløs (OTA) opdatering den eneste måde at opdatere dem på.

Se de tilgængelige softwareopdateringer

Opdateringens tilgængelighed kan afhænge af f.eks. din telefonmodel, område og netværksudbyder. Der er to måder at finde ud af, om der er nye softwareopdateringer til din telefon:

1. Gå til "Menu > Indstillinger > Telefon > Enhedsopdateringer" på din telefon og vælg "hent telefon-sw" for at se om der er nye opdateringer. Du kan også indstille telefonen til at se efter nye opdateringer automatisk i menuen "auto sw-opdatering".

2. Nokia Suite giver dig besked om nye softwareopdateringer, når du tilslutter din telefon til din PC.

Forbered dig på en opdatering

  • Vi anbefaler, at du laver en sikkerhedskopi inden du foretager en softwareopdatering med Nokia Suite eller funktionen "Indstillinger > sync & sikkerhedskopi > opret sikkerhedskopi" på din telefon. Hvis du laver en sikkerhedskopi med din telefon, skal du have et hukommelseskort.
  • Ved trådløs (OTA) opdatering kan størrelsen af en opdatering være flere megabytes så medmindre du har en dataplan, anbefaler vi, at du bruger en Wi-Fi-forbindelse.
  • Kontroller at din telefon er indstillet til korrekt dato og tid. Er datoen eller tiden forkert, kan din telefon ikke tilgå opdateringerne.
  • Før du starter en opdatering, så sørg for at telefonens batteri er opladt tilstrækkeligt. Hvis batteriniveauet er for lavt, så oplad telefonen før du starter opdateringen.
  • Sørg for der er nok plads på din telefon til opdateringen. Om nødvendigt kan du fjerne nogle apps eller andre større ting og flytte dem til hukommelseskortet.
  • Efter opdateringen kan du hente apps igen fra Nokia Store.

Problemer med installeringen af en opdatering?

Hvis du har problemer under softwareopdateringer, kan du prøve at løse dem med vores Nokia Supportdiskussioner.

Gennemsnitlig vurdering er 2.3 ud af 5 fra i alt 51

Vi vil gerne høre din mening

Når du er færdig, så giv feedback om vores websted

Besvare en kort undersøgelse om din oplevelse online. Når du er færdig med at browse, kan du besvare undersøgelsen

Klik på knappen nedenfor, når du er færdig med at browse

Tak!

Undersøgelsen starter, når du forlader sitet.

Når du er færdig, så giv feedback om vores websted

Klik på knappen nedenfor, når du er færdig med at browse

Tak!

Undersøgelsen sendes med e-mail.