For a better Nokia.com experience, please view the website with Microsoft Internet Explorer 9

Skift produkt

Søg i populære spørgsmål nedenfor eller søg i alle ofte stillede spørgsmål

Mest populære svar

Hvordan kan jeg opdatere telefonsoftwaren til min Nokia med Windows Phone? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Brug pc-app'en Zune til at hente opdateringen.

Hvis du vil hente og installere Zune eller have mere at vide om Zune, skal du gå til www.zune.net. Du er muligvis nødt til at genstarte computeren, og du skal måske installere yderligere software.

Dette kan tage et stykke tid, alt efter hvilken software der skal installeres.

Før du starter opdateringen, skal du tjekke, at telefonen har nok batteristrøm.

  1. Brug det kompatible datakabel til at tilslutte telefonen til computeren, og åbn Zune.
  2. Vent, mens Zune søger efter tilgængelige opdateringer, og følg de instruktioner, der vises på computeren.

Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvordan kan jeg tilslutte min Nokia-telefon til min computer? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Hvis Nokia Suite er installeret på din computer, skal du gøre følgende:

  1. Start Nokia Suite.
  2. Vælg Funktioner > Tilføj ny enhed.
  3. Følg vejledningen på skærmen.

Du kan finde flere oplysninger om installation og brug af Nokia Suite i supportafsnittet på dit lokale Nokia-websted.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvilke typer data kan jeg overføre fra min gamle telefon til min nye Nokia med Windows Phone? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Du kan overføre dine kontakter, kalenderposter, opgaver, billeder, videoer, musikfiler og Office-dokumenter til din nye telefon. Noget indhold, f.eks. sms- og mms-beskeder eller DRM-beskyttet musik, kan du sikkerhedskopiere på din computer, og nogle data kan ikke overføres til din nye telefon.

Disse instruktioner gælder muligvis ikke for alle telefonmodeller og producenter.

Kontakter
Du kan nemt overføre kontakter fra din gamle telefon ved hjælp af app'en Kontaktoverførsel på din nye telefon.

Hvis du tidligere har haft et mikro-SIM-kort, kan du også kopiere dine kontakter fra mikro-SIM-kortet til din nye telefon.

Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til telefonen.

Kalender
Hvis dine kontakter og din kalender er gemt online på en onlinetjeneste, f.eks. en Google-konto eller Microsoft Exchange, skal du konfigurere denne konto på din telefon, så importeres dine kontakter og kalenderposter automatisk.

Du kan finde flere oplysninger i Ofte stillede spørgsmål. Se afsnittene om, hvordan du overfører kontakter, kalenderposter og opgaver til din nye telefon.

Mediefiler
Mediefiler overføres med Zune, en gratis pc-app. Hvis du vil hente og installere den nyeste version på din pc eller have mere at vide om Zune, skal du gå ind på www.zune.net.

Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector til Mac fra Mac App Store.

Du kan finde flere oplysninger i Ofte stillede spørgsmål. Se afsnittene om, hvordan du overfører musik, billeder og videoer til din nye telefon.

Office-dokumenter
Office-dokumenter kan overføres ved hjælp af Windows Live SkyDrive, der anvendes til lagring i skyen. Du skal have en Windows Live-konto.

Hvis du ikke allerede har en Windows Live-konto, kan du oprette en på www.live.com eller ved hjælp af din telefon. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til telefonen.

Andet indhold på din gamle telefon
Du kan bruge den relevante synkroniseringssoftware til at gemme dine sms- og mms-beskeder, noter, browserbogmærker og DRM-beskyttede musikfiler og videoer samt deres licenser på din computer.

Du kan ikke overføre indstillinger fra din gamle telefon til din nye telefon. Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af indstillingerne på din nye telefon i brugervejledningen til telefonen.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvad vil der ske med Nokia PC Suite? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Nokia PC Suite bliver erstattet af Nokia Suite, som er en nyere og mere brugervenlig applikation til Windows.

Nokia udvikler ikke PC Suite længere.

Med Nokia Suite kan du tilslutte telefonen til computeren. Du kan nemt holde vigtige oplysninger opdateret på telefonen og computeren, og du kan hurtigt og enkelt overføre musik og hente gratis vejkort til telefonen. Nokia PC Suite og Nokia Suite kan installeres på den samme computer, men du bør ikke bruge begge programmer på samme tid. Bemærk, at de nyeste Nokia-telefoner kun understøttes af Nokia Suite.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Fra hvilke telefoner kan jeg overføre mine kontakter til min nye Nokia med Windows Phone ved hjælp af app'en Kontaktoverførsel? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

App'en Kontaktoverførsel bruger Bluetooth-profilen PBAP (Phone Book Access Profile), så kontakterne overføres, hvis din gamle telefon understøtter PBAP-protokollen.

De fleste Nokia Symbian- og S40-telefoner og iPhone-, Android- og Blackberry-telefoner understøtter PBAP.

Nogle kontaktdata, f.eks. adresser, mailadresser eller billeder, overføres muligvis ikke, afhængigt af din gamle telefon.

Hvis dine kontakter er angivet på et sprog, der ikke understøttes af din nye telefon, vises kontaktoplysningerne muligvis ikke korrekt.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvorfor skal jeg opdatere softwaren til min Nokia-telefon? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Ligesom en computer kører din Nokia-telefon på software. Hvis du sikrer dig, at du altid har den nyeste version af denne software, får du:

  • forbedringer af f.eks. batterilevetiden og applikationernes ydeevne
  • nye og forbedrede funktioner
  • de seneste versioner af Nokia-applikationer og -tjenester
  • fejlrettelser

Derfor anbefales det, at du regelmæssigt lader enheden søge efter opdateringer. Dette gør du ved at aktivere den automatiske søgning efter softwareopdateringer som beskrevet nedenfor:

  1. Start applikationen til softwareopdatering på din telefon. På de fleste enheder finder du denne applikation under Menu > Indstillinger > Telefon > Telefonopdateringer eller Menu > Applikationer > (Værktøjer >) Softwareopdatering. Hvis du ikke kan finde applikationen til softwareopdatering i disse menuer, kan du se den korrekte placering i brugervejledningen.
  2. Vælg Valg > Indstillinger > Automatisk søgning efter opdateringer. Når  denne indstilling er valgt, søger telefonen automatisk efter ny tilgængelig software på de angivne tidspunkter og spørger, om du vil starte opdateringen. 

Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvordan kan jeg opdatere enhedssoftwaren til Nokia S40/Symbian-telefoner? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Det er nemt – du skal bare bruge telefonens softwareopdaterings-app eller Nokia Suite til at hente opdateringen. Hele processen burde ikke tage længere end ti minutter, afhængigt af hastigheden på din forbindelse. Du kan bruge:

• et Wi-Fi-netværk, som telefonen er tilsluttet

• telefonens mobildataforbindelse

• din computers internetforbindelse og Nokia Suite

Hvis du bruger telefonens mobildataforbindelse til at opdatere softwaren, skal du muligvis betale for datatrafikken. Det er som regel hurtigere og billigere at bruge et Wi-Fi-netværk eller computerens internetforbindelse.

Opdater via din telefon:

På de fleste enheder skal du vælge Menu > Indstillinger > Telefon > Telefonopdateringer eller Menu > Applikationer > (Værktøjer >) Softwareopdatering. Hvis du ikke kan finde applikationen til softwareopdatering i disse menuer, kan du se den korrekte menusti i brugervejledningen.

Opdater via pc:

Tilslut din telefon til pc'en via et USB-kabel, og start Nokia Suite. Vælg Funktioner > Softwareopdateringer , og følg vejledningen på skærmen.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvad er adgangskoderne (PIN-koder, PUK-koder, låsekode, sikkerhedskode, adgangskode og begrænsningskode)? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

PIN-koder (Personal Identification Number):

  • En PIN-kode beskytter SIM-kortet mod uautoriseret brug. Du skal angive denne kode, når du indsætter SIM-kortet og starter enheden for første gang. Den består af 4 til 8 cifre, og den følger som regel med dit SIM-kort. Det anbefales dog, at du ændrer den oprindelige PIN-kode til din egen kode. Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer PIN-koden, i brugervejledningen eller på Nokias websted. 
  • UPIN-koden leveres normalt sammen med USIM-kortet. Et USIM-kort er en udvidet version af et SIM-kort, og det understøttes af UMTS-mobiltelefoner.
  • PIN2-koden består også af 4 til 8 cifre, og den leveres med nogle SIM-kort. Den kræves for at få adgang til bestemte tjenester.
  • Hvis du tre gange i træk indtaster en af de ovenfor nævnte PIN-koder forkert, skal du bruge de tilsvarende PUK-koder for at låse dem op. Du kan læse mere om PUK-koder nedenfor.

PUK-koder (Personal Unblocking Key):

  • En PUK-kode består af 8 cifre, og den kræves for at ændre en spærret PIN-kode.
  • UPUK-koden er nødvendig for at kunne ændre en spærret UPIN-kode.
  • PUK2-koden er nødvendig for at kunne ændre en spærret PIN2-kode.
  • PUK-koderne leveres også af din netværksoperatør.

Låsekode/sikkerhedskode/adgangskode:

  • Disse koder beskytter din telefon mod uautoriseret brug.
  • Den låse- eller sikkerhedskode, der bruges som standard på telefonen, er 12345. Adgangskoden bruges til Nokia-enheder med Windows Phone, og der er ingen standardadgangskode. Det anbefales, at du angiver din egen kode. Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer den foruddefinerede kode, i brugervejledningen eller på Nokias websted.
  • Opbevar den nye kode på et sikkert sted. Undlad at opbevare den sammen med telefonen.
  • Hvis du får en fejlmeddelelse, fordi du har indtastet en forkert kode for mange gange, skal du genstarte telefonen, vente 15 minutter og derefter prøve igen. Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte dit lokale Nokia Care-center.

 Begrænsningskode/begrænsningsadgangskode:

  • Begrænsningskoden eller begrænsningsadgangskoden skal muligvis bruges til visse netværkstjenester, f.eks. opkaldsbegrænsninger. Bemærk, at ikke alle netværksoperatører understøtter denne type tjenester.
  • Hvis meddelelsen "Indtast begrænsningskode" vises på enheden, når du indsætter et nyt SIM-kort, betyder det, at enheden er låst, så den kun kan bruge en bestemt operatørs netværk. Den accepterer derfor ikke SIM-kort fra andre operatører.
  • Kontakt din netværksoperatør for at få hjælp.

Andre PIN-koder:

Modul-PIN-koden kræves for at få adgang til oplysninger i sikkerhedsmodulet til dit SIM-kort.
PIN-koden til signering kræves muligvis til den digitale signatur. 
 
Vigtigt! Hvis du ikke kender, eller hvis du glemmer nogle af disse koder, skal du altid kontakte din netværksoperatør.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvordan kan jeg overføre mine kontakter, kalenderposter og opgaver til min nye Nokia med Windows Phone? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Disse instruktioner gælder muligvis ikke for alle telefonmodeller og producenter.

Kontakter fra din gamle telefon
Hvis du kun vil overføre dine kontakter, eller hvis du bruger en Apple Mac, kan du bruge app'en Kontaktoverførsel på din nye telefon.

Hvis du tidligere har haft et mikro-SIM-kort, kan du også kopiere dine kontakter fra mikro-SIM-kortet til din nye telefon. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kopierer kontakter til SIM-kortet, i brugervejledningen til telefonen.

Kontakter og kalender fra en onlinetjeneste
Hvis dine kontakter og din kalender er gemt online på en onlinetjeneste, f.eks. en Google-konto eller Microsoft Exchange (eller måske Facebook eller Twitter), skal du konfigurere denne konto på din telefon, så importeres dine kontakter og kalenderposter automatisk.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer en konto på din telefon, i brugervejledningen til telefonen.

Kontakter og kalender fra din computer
Hvis du vil overføre dine kalenderposter og opgaver samt dine kontakter, skal du have følgende:

  • Windows Live-konto
  • Microsoft Outlook på din computer
  • Microsoft Office Outlook Hotmail Connector skal være hentet og installeret på din computer

Hvis du ikke allerede har en Windows Live-konto, kan du oprette en på www.live.com eller ved hjælp af din telefon. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til telefonen.

Hvis du vil hente og installere Microsoft Office Outlook Hotmail Connector, skal du søge efter den på www.microsoft.com/download og følge de viste instruktioner. Du er muligvis nødt til at genstarte computeren, og du skal måske installere yderligere software.

Dette kan tage et stykke tid, alt efter hvilken software der skal installeres, og hvor mange data der skal synkroniseres.

Nokia Symbian- og Series 40-telefoner, Android, iPhone, Blackberry

  1. Brug et kompatibelt USB-datakabel til at tilslutte telefonen til din pc.
  2. Brug den relevante synkroniseringssoftware på din pc, f.eks. Nokia Suite, HTC Sync, Samsung Kies eller iTunes, til at synkronisere dine kontakter, kalenderposter og opgaver fra din gamle telefon til din computer, og indstil synkroniseringssoftwaren til at synkronisere elementerne til Outlook.
  3. Føj Windows Live-kontoen til din Outlook ved hjælp af Microsoft Office Outlook Hotmail Connector i Outlook. Du skal muligvis konfigurere indstillingerne manuelt.
  4. Synkroniser det ønskede indhold fra Outlook til din Windows Live-konto. Det kan tage lidt tid, før indholdet er tilgængeligt på din Windows Live-konto.
  5. Hvis du ikke allerede har tilføjet din Windows Live-konto på din nye telefon, skal du vælge Indstillinger > mail og konti > tilføj en konto > Windows Live på telefonen og følge de viste instruktioner, før du kan importere indholdet til din nye telefon.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du synkroniserer dine kontakter og kalenderposter i Outlook til Windows Phone, i Ofte stillede spørgsmål.

Windows Phone
Sikkerhedskopiér kontakterne og kalenderposterne på din gamle telefon til Windows Live, og importér dem til din nye telefon direkte fra denne tjeneste.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare

Hvordan kan jeg genbruge min Nokia-telefon og mit Nokia-tilbehør? - Nokia Ofte stillede spørgsmål

Gennemsnitlig vurdering

Du kan indlevere din gamle mobiltelefon eller dit gamle tilbehør på ethvert Nokia Care-center. Nokia sender de gamle produkter til den nærmeste Nokia-godkendte genbrugsvirksomhed. Når mobiltelefoner genbruges, genindvindes både materialer og energi fra de gamle enheder, og de skadelige stoffer bortskaffes på en korrekt og forsvarlig måde.

Du kan finde det nærmeste Nokia Care-center ved at gå ind på supportsiderne på det lokale Nokia-websted.


Hvor nyttig var denne hjælp?
Tak for din vurdering
Tak for din vurdering
Tak fordi du tog dig tid til at svare