Datastyring
Lær, hvordan du administrerer programmer og filer på enheden.
Installation af programmer
Vælg
> Program. > Pgr.styring > Installat. .
Du kan overføre installationsfiler til enheden fra en kompatibel computer, hente dem, når du bruger internettet, modtage dem i en MMS-besked, som vedhæftet fil i en e-mail eller ved hjælp af andre forbindelsesmetoder såsom Bluetooth-forbindelse. Du kan bruge Nokia Application Installer i Nokia Ovi Suite til at installere et program på enheden.
Ikonerne i Programstyring indikerer følgende:
| SIS- eller SISX-program |
| Java-program |
| Widget |
Vær opmærksom på følgende inden installationen:
-
Du kan få vist programtypen, versionsnummeret og programmets leverandør eller producent ved at vælge Valg > Vis detaljer .
Du kan få vist oplysningerne om programmets sikkerhedscertifikat ved at vælge Detaljer: > Certifikater: > Vis detaljer .
-
Hvis du installerer en fil, der indeholder en opgradering eller reparation til et eksisterende program, kan du kun gendanne det oprindelige program, hvis du har den oprindelige installationsfil eller en komplet sikkerhedskopi af den fjernede programpakke. Hvis du vil gendanne det oprindelige program, skal du fjerne programmet og installere programmet igen fra den oprindelige installationsfil eller fra sikkerhedskopien.
JAR-filen kræves til installationen af Java-programmer. Hvis den mangler, bliver du muligvis bedt om at hente den. Hvis der ikke er angivet et adgangspunkt for programmet, bliver du bedt om at vælge et. Når du har hentet JAR-filen, skal du muligvis angive et brugernavn og en adgangskode for at få adgang til serveren. Du kan få oplyst disse hos leverandøren eller producenten af programmet.
Gør følgende for at installere software eller et program:
-
Hvis du vil finde en installationsfil, skal du vælge
> Program. > Pgr.styring > Installat. . Du kan også bruge Filstyring til at søge efter installationsfiler, eller du kan vælge Beskeder > Indbakke og åbne en besked, der indeholder en installationsfil. -
Vælg Valg > Installer i Programstyring. I andre programmer skal du vælge installationsfilen for at starte installationen.
Enheden viser status for installationsprocessen under installationen. Hvis du installerer et program uden en digital signatur eller certificering, vises der en advarsel på enheden. Fortsæt kun installationen, hvis du er sikker på programmets oprindelse og indhold.
Hvis du vil starte et installeret program, skal du finde programmet i menuen og vælge programmet.
Hvis du vil se, hvilke softwarepakker der er installeret eller fjernet og hvornår, skal du vælge Valg > Vis log .