Nokia sites anvender cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse og til at vise annoncer. Vores sites kan også indeholde cookies fra tredjeparts websteder. Ved at bruge dette site, giver du dit samtykke til brug af cookies. Læs mere her.
Table of contents

Nokia Lumia 800 – brugervejledning

(Version 1 PDF 1.19 MB)
Download

Hukommelse og lagring

Sikkerhedskopiér og gendan data på telefonen

Undgå at miste dit indhold for altid – sikkerhedskopiér din telefon og dine ting til din computer.

Dine indstillinger, dokumenter, fotos, musik og videoer sikkerhedskopieres automatisk i forbindelse med softwareopdateringen, når du opdaterer telefonen ved hjælp af den primære computer (den computer, som telefonen først blev tilsluttet via et USB-datakabel). Hvis du bruger en anden computer til at opdatere telefonsoftwaren, bliver der ikke oprettet en sikkerhedskopi. Du kan ændre den primære computer under Zune-indstillingerne.

Hvis du ikke har Zune, skal du gå ind på www.zune.net/ for at hente og installere den nyeste version på computeren. Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector for Mac fra Mac App Store.

  1. Tilslut telefonen til computeren med et USB-kabel.

  2. Åbn Zune.

  3. Vent, mens Zune søger efter tilgængelige opdateringer, og følg de instruktioner, der vises på din computer.

    De apps, du har hentet, bliver muligvis ikke medtaget i sikkerhedskopien, men du kan hente dem igen fra Marketplace helt gratis. Du skal muligvis betale for datatrafikken. Kontakt din netværksudbyder for at få flere oplysninger.

    Tip!

    Du kan også synkronisere telefonen med din computer ved hjælp af Zune eller Windows Phone 7 Connector for Mac uden at opdatere telefonens software. Ved en synkronisering bliver dine systemindstillinger og apps ikke sikkerhedskopieret. Du kan også indstille telefonen til at synkronisere dine kontakter via Outlook, så du kan gendanne dem på telefonen fra din computer.

Gendan en sikkerhedskopi på telefonen

Tilslut telefonen til din primære computer med et USB-kabel, og brug Zune til at gendanne dit sikkerhedskopierede indhold og den tidligere version af telefonens software.

Synkroniser din telefon med computeren via en USB-forbindelse

Sørg for, at din musik, dine fotos og dine andre ting opbevares sikkert – brug pc-appen Zune til at synkronisere din telefon med din computer.

Hvis du ikke har Zune, skal du gå ind på www.zune.net/ for at hente og installere den nyeste version på computeren. Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector for Mac fra Mac App Store.

  1. Tilslut telefonen til computeren med et USB-kabel.

  2. Åbn Zune.

  3. Vent, mens Zune synkroniserer din telefon.

    Du kan ændre dine synkroniseringsindstillinger under Zune-indstillingerne.

    Tip!

    Du kan indstille telefonen til at synkronisere dine kontakter via Outlook, så du kan gendanne dem på telefonen fra din computer.

    Tip!

    Du kan også indstille telefonen, så den automatisk synkroniseres trådløst via dit Wi-Fi-netværk.

    Ved en synkronisering bliver dine systemindstillinger og apps ikke sikkerhedskopieret.

Synkroniser trådløst med din computer

Hvis du konfigurerer trådløs synkronisering, kan du synkronisere telefonen med din computer ved hjælp af et USB-kabel.

Hvis du ikke har Zune, skal du gå ind på www.zune.net/ for at hente og installere den nyeste version på computeren. Hvis du bruger en Apple Mac, skal du hente Windows Phone 7 Connector for Mac fra Mac App Store.

  1. Tilslut telefonen til computeren med et USB-kabel.

  2. Åbn Zune.

  3. Vælg INDSTILLINGER > TELEFON på din computer.

  4. Sørg for, at telefonen er tilsluttet dit Wi-Fi-netværk.

  5. Vælg KONFIGURER TRÅDLØS SYNKRONISERING på computeren, og følg de instruktioner, der vises på computeren.

Sådan startes trådløs synkronisering:

  • Din telefon og computer skal være tilsluttet det samme trådløse netværk

  • Batteriet i telefonen skal mindst være halvt opladet

  • Telefonen skal være tilsluttet en stikkontakt

Det kan tage op til 15 minutter, inden den trådløse synkroniseres startes, og du kan ikke bruge telefonen under synkroniseringen.

SkyDrive

Gem dine ting i skyen. Du behøver ikke at bekymre dig om at frigøre hukommelse til dine favoritter eller nye apps.

SkyDrive er et skybaseret lager, hvor du kan gemme alle dine dokumenter og fotos, så du kan få adgang til dem, dele dem eller gendanne dem, hvis du skulle få brug for det.

Med SkyDrive kan du få adgang til dine fotos, dokumenter og andre filer fra din telefon, tablet eller computer. Og med nogle apps kan du fortsætte med at arbejde på et gemt dokument præcis fra det sted, hvor du stoppede, uanset hvilken enhed du bruger.

Der er flere steder, hvor du kan få adgang til dine ting på SkyDrive. Du kan f.eks. gemme fotos på SkyDrive i hubben Billeder eller håndtere din Office-dokumenter i hubben Office.

Tip!

Du kan nemt håndtere de ting, du har gemt i skyen, fra telefonen ved hjælp af SkyDrive-appen, som kan hentes på Marketplace.

Del dine fotos og dokumenter mellem dine enheder

Med SkyDrive kan du nemt få adgang til dine fotos, dokumenter og andre ting, som du har overført fra dine enheder.

Hvis du vil overføre fotos, dokumenter eller andre ting, der er gemt på din telefon, tablet eller computer, til SkyDrive, skal du logge på din Microsoft-konto. Hvis du vil have adgang til det overførte indhold fra en anden enhed, skal du logge på den samme Microsoft-konto, som du brugte til at overføre indholdet.

Du skal have en internetforbindelse for at kunne overføre eller hente indhold. Hvis du ikke har et dataabonnement, hvor du betaler et fast månedligt beløb, kan udgifterne til datatrafik hurtigt løbe op. Kontakt din netværksudbyder for at få oplysninger om eventuelle gebyrer for datatrafik.

Der er flere steder, hvor du kan få adgang til dine ting på SkyDrive. Du kan tjekke dine fotos og videoer i hubben Billeder på telefonen eller åbne dine Office-dokumenter i hubben Office. Du kan også hente SkyDrive-appen fra Marketplace og bruge den til at få vist og håndtere alle typer filer på telefonen.

På din tablet eller computer kan du håndtere dine ting online på www.skydrive.com/ , eller du kan bruge SkyDrive-appen til at få adgang til SkyDrive direkte fra din computer. Hvis du ikke har SkyDrive-appen, kan du hente og installere den fra www.skydrive.com/ .

Tip!

Med SkyDrive-appen kan du ganske enkelt trække og slippe de filer, du vil overføre, til mappen SkyDrive i filstyringsfunktionen, f.eks. Windows Stifinder eller Finder, så overføres filerne automatisk til SkyDrive.

Sådan frigør du hukommelse på telefonen

Har du brug for mere tilgængelig telefonhukommelse, så du kan installere flere apps eller tilføje mere indhold?

Du kan slette følgende elementer, hvis du ikke længere har brug for dem:

  • Sms'er, mms'er og mails

  • Kontaktposter og -detaljer

  • Apps

  • Musik, fotos eller videoer

Beslægtede oplysninger

Slet en app fra telefonen

Du kan fjerne installerede apps, som du ikke længere vil beholde eller bruge, så du får mere ledig hukommelse.

  1. Stryg til venstre på startskærmen til apps-menuen.

  2. Tryk på appen, og hold den nede, og tryk på fjern . Der kan være nogle apps, som du ikke kan fjerne.

    Hvis du fjerner en app, kan du muligvis geninstallere den, uden at du skal købe den igen, så længe den er tilgængelig i Marketplace.

    Hvis en installeret app er afhængig af en fjernet app, holder den installerede app muligvis op med at fungere. Du kan finde flere oplysninger i dokumentationen til den installerede app.

Var denne information nyttig?

Giv venligst flere oplysninger:


Tak fordi du tog dig tid til at svare