Spil
Lær, hvordan du henter og spiller spil på telefonen.
Hentning af spil
Du kan hente nye spil til din telefon, mens du er på farten.
-
Vælg Spil på startskærmen.
-
Gennemse udvalget, og vælg det spil, du vil have.
-
Hvis du vil prøve en app, skal du vælge prøv > installér .
-
Hvis du vil købe en app, skal du vælge køb. Vælg derefter, om du vil betale med kreditkort eller via telefonregningen, hvis det er muligt.
Relaterede emner
Sådan spiller du et spil
Det er en social oplevelse at spille spil på din telefon. Xbox LIVE, Microsofts spiltjeneste, giver dig mulighed for at spille med dine venner og bruge din gamerprofil til at holde styr på dine point og resultater. Dette kan du gøre online på din Xbox-konsol og på din telefon via hubben Spil.
Vælg Spil .
Du skal have en Xbox LIVE-konto for at kunne spille Xbox LIVE-spil. Hvis du ikke har en konto, kan du oprette en. Xbox LIVE er ikke tilgængelig i alle områder.
Stryg til oversigt, og vælg et spil. Hvis det er et Xbox LIVE-spil, skal du logge på Xbox LIVE.
Du skal installere spillet på telefonen, inden du kan spille det.
Hvis du gerne vil have nye spil, kan du prøve forskellige spil i Marketplace, hvor du også kan købe spillene. Marketplace er ikke tilgængelig i alle områder.
Stryg til oversigt, rul til bunden, og vælg hent flere spil.
Hvis der er et spil, som du spiller meget, kan du fastgøre det til startskærmen. Det gør du fra visningen oversigt, hvor du skal vælge og holde spillet og derefter vælge fastgør til Start.
Acceptér en invitation til at spille et spil
-
Log på Xbox LIVE.
-
Stryg til anmodning, og vælg invitationen.
-
Hvis du ikke har spillet, men spillet er tilgængeligt i Marketplace i dit område, kan du enten hente en prøveversion eller købe det med det samme.
Når du vender tilbage til et spil, er der muligvis et fortsæt-ikon i selve spillet. Ellers skal du trykke på skærmen.