Bluetooth
Du kan oprette en trådløs forbindelse til andre kompatible enheder, f.eks. telefoner, computere, headset og bilsæt. Du kan også sende dine fotos til kompatible telefoner eller til din computer.
Stryg til venstre på startskærmen, og tryk på
Indstillinger > Bluetooth .
Da enheder med trådløs Bluetooth-teknologi kommunikerer via radiobølger, behøver der ikke at være en direkte, fri luftlinje mellem enhederne. De må dog ikke være mere end 10 meter fra hinanden, ligesom forbindelsen kan forstyrres af forhindringer såsom vægge eller andet elektronisk udstyr.
De parrede enheder kan tilsluttes telefonen, når Bluetooth er slået til. Andre enheder kan kun registrere telefonen, hvis visningen med Bluetooth-indstillinger er åben.
Du bør ikke danne par med ukendte enheder eller godkende anmodninger om forbindelse fra ukendte enheder. På denne måde kan du nemmere beskytte telefonen mod skadeligt indhold.
Beslægtede oplysninger
Tilslut et trådløst headset
Med et trådløst headset (sælges separat) kan du tale håndfrit i telefonen – og du kan fortsætte med at gøre det, du er i gang med, f.eks. arbejde på computeren, under et opkald.
-
Stryg til venstre på startskærmen, og tryk på
Indstillinger > Bluetooth . -
Indstil Status til Til
-
Sørg for, at headsettet er tændt.
Du skal muligvis starte pardannelsesprocessen fra headsettet. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til headsettet.
-
Hvis du vil danne et par med telefonen og headsettet, skal du trykke på headsettet på listen.
-
Du skal muligvis skrive en adgangskode. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til headsettet.
Send dit indhold via Bluetooth
Vil du dele dit indhold eller sende fotos, du har taget af en ven? Med Bluetooth kan du sende fotos og andet indhold trådløst til kompatible enheder eller til din computer.
Du kan bruge flere Bluetooth-forbindelser på samme tid. Du kan f.eks. sende ting til en anden enhed, mens du bruger et Bluetooth-headset.
-
Sørg for, at Bluetooth er slået til.
-
Tryk på det indhold, du vil sende, og hold det nede, og tryk på del... > Bluetooth .
-
Tryk på den enhed, der skal oprettes forbindelse til. Du kan se de Bluetooth-enheder, der er inden for dækningsområdet.
-
Skriv adgangskoden, hvis den anden enhed kræver en adgangskode. Adgangskoden, som du kan oprette, skal skrives på begge enheder. Nogle enheder har en fast adgangskode. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen til den anden enhed.
Adgangskoden skal kun bruges, første gang du opretter forbindelse til en enhed.