Første gang telefonen startes
Lær, hvordan du får din nye telefon op at køre.
Din nye telefon har en række fantastiske funktioner, der installeres, første gang du starter telefonen. Vent et par minutter – så er din telefon klar til brug.
Tænd telefonen
Er du klar? Tænd telefonen, og gå i gang med at udforske den.
Tryk på tænd/sluk-tasten, og hold den nede, indtil telefonen vibrerer.
Tryk på tænd/sluk-tasten, og hold den nede, og træk låseskærmen ned.
Beslægtede oplysninger
Microsoft-konto
Med en Microsoft-konto kan du få adgang til alle Microsoft-tjenester med ét brugernavn og én adgangskode – både på din computer og på telefonen. Du kan også bruge det samme brugernavn og den samme adgangskode på din Xbox.
Med din Microsoft-konto kan du f.eks.:
-
hente indhold fra Store
-
sikkerhedskopiere dine kontakter
-
overføre, gemme og dele billeder og dokumenter
-
sikkerhedskopiere telefonen på SkyDrive
-
spille Xbox-spil
-
hente din avatar og spilresultater til din telefon og tilføje nye resultater, når du spiller på din telefon
-
spore og låse en telefon, du har mistet, med Find min telefon
-
få feeds fra sociale netværkstjenester til hubben Personer
Du kan få mere at vide om Microsoft-kontoen, og hvad den kan bruges til, på www.windowsphone.com/ .
Opret din Microsoft-konto
Sæt lidt ekstra krydderi på tilværelsen, og få mere ud af din telefon – opret en Microsoft-konto.
Du skal have en internetforbindelse for at kunne oprette en Microsoft-konto. Hvis du ikke har et dataabonnement, hvor du betaler et fast månedligt beløb, kan udgifterne til datatrafik hurtigt løbe op. Kontakt din netværksudbyder for at få oplysninger om eventuelle gebyrer for datatrafik. Hvis du ikke kan oprette forbindelse til internettet, kan du oprette kontoen på et senere tidspunkt.
-
Tænd telefonen, mens SIM-kortet sidder i telefonen.
-
Følg instruktionerne på skærmen for at konfigurere din telefon.
-
Opret din Microsoft-konto, eller log på med dit brugernavn og din adgangskode.
Tip!Har du glemt din adgangskode? Du kan bede om at få den tilsendt i en mail eller sms.
Hvis du vil foretage et nødopkald under den første konfiguration, skal du trykke på nødopkald .
Hvis du vil oprette en Microsoft-konto på et senere tidspunkt, skal du åbne en Microsoft-app eller -tjeneste på telefonen. Eller stryg til venstre på startskærmen, og tryk på
Indstillinger > mail + konti > tilføj en konto . Hvis du vil oprette din konto på internettet, skal du gå til www.live.com/ .
Beslægtede oplysninger
Kopiér kontakter
Du har dine nærmeste og kæreste lige ved hånden. Brug appen Overfør mine Data til at kopiere dine kontakter og sms'er fra din gamle telefon – enkelt og nemt.
Hvis du har en ældre Windows Phone-enhed, eller hvis du tidligere har sikkerhedskopieret dine kontakter i Windows Live, skal du føje din konto til din telefon og importere dem til telefonen direkte fra denne tjeneste.
Din gamle telefon skal understøtte Bluetooth. Kontakterne på din gamle telefon skal være gemt i telefonhukommelsen, ikke på SIM'et. Denne app virker ikke på alle telefonmodeller.
-
Aktivér Bluetooth på din gamle telefon.
-
Stryg til venstre på startskærmen på din nye telefon, og tryk på
Overfør mine Data . -
Tryk på fortsæt , og slå Bluetooth til.
-
Vælg din gamle telefon på listen over fundne enheder, og følg instruktionerne på begge telefoner.
Hvis dine kontakter er angivet på et sprog, der ikke understøttes af din nye telefon, vises kontaktoplysningerne muligvis ikke korrekt.