Nokia N8-00 - Hvordan kan jeg forlænge batteriets levetid på min Nokia N8-enhed?

Der er mange funktioner på din N8-enhed, som øger behovet for batteristrøm og reducerer batteriets levetid. Du kan spare på batteriet ved at gøre følgende:

  1. Oplad altid batteriet til fuld opladning (indtil meddelelsen om fuld batteriopladning vises, eller batteristatusindikatoren står stille på positionen for fuld opladning, og opladningsindikatoren er slukket).
  2. Aktivér strømbesparelsestilstand. Tryk på tænd/sluk-tasten, og vælg Aktivér strømbesparelse.
  3. Vælg en anden synkroniseringshyppighed for postkassen. Vælg Menu > Programmer > E-mail, din postkasse og Valg > Indstillinger, og vælg derefter den relevante synkroniseringshyppighed.
  4. Deaktiver toner, der ikke er nødvendige, f.eks. tastaturtoner.
  5. Brug hovedtelefoner med ledning i stedet for højttaleren.
  6. Deaktiver animationseffekter i baggrunden. Vælg Menu > Indstillinger >Temaer > Generelt > Valg > Temaeffekter > Fra.
  7. Deaktiver det store ur på pauseskærmen. Vælg Menu > Indstillinger > Temaer > Pauseskærm > Ingen.
  8. Funktioner, som bruger Bluetooth-teknologi eller tillader kørsel af disse funktioner i baggrunden, mens du bruger andre funktioner, øger behovet for batteristrøm. Du kan forlænge enhedens driftstid ved at slå Bluetooth-teknologien fra, når du ikke skal bruge den (Menu > Indstillinger > Forbindelse > Bluetooth > Bluetooth = Fra).
  9. Funktioner, der bruger trådløse netværk (WLAN), øger behovet for batteristrøm. WLAN-funktionen deaktiveres på Nokia-enheden, når du ikke forsøger at oprette forbindelse, ikke har forbindelse til et andet adgangspunkt og ikke søger efter tilgængelige netværk. Du kan reducere batteriforbruget yderligere ved at indstille enheden til ikke at søge efter tilgængelige netværk i baggrunden eller til at søge mindre hyppigt. WLAN-funktionen deaktiveres mellem søgningerne i baggrunden. Når Menu > Indstillinger > Forbindelse > WLAN > Valg > Indstillinger > Vis WLAN-tilgængelighed er sat til Aldrig, vises ikonet for WLAN-tilgængelighed ikke i standbytilstand. Du kan dog stadig søge manuelt efter tilgængelige WLAN-netværk og oprette forbindelse til WLAN-netværk som normalt.
  10. Hvis du har indstillet Pakkedataforbindelse til Når tilgængelig under forbindelsesindstillingerne, og der ikke er nogen pakkedatadækning (GPRS), forsøger enheden med jævne mellemrum at oprette en pakkedataforbindelse, der øger behovet for batteristrøm. Du kan forlænge enhedens driftstid ved at vælge Menu > Indstillinger > Forbindelse > Admin.indstil. > Pakkedata > Pakkedataforbindelse > Efter behov. 
  11. Applikationen Ovi Kort henter nye kortoplysninger, når du ruller til nye områder på kortet, hvilket forøger batteriforbruget. Du kan undgå, at der automatisk hentes kortdata, ved at hente de kortdata, du skal bruge, til din enhed via pc'en.
  12. Hvis mobilnetværkets signalstyrke varierer meget i dit område, er enheden hele tiden nødt til at søge efter det tilgængelige mobilnetværk. Herved forøges batteriforbruget. Hvis netværkstilstanden er sat til dobbeltnetværk i netværksindstillingerne, søger enheden efter UMTS-netværket. Hvis det ikke er tilgængeligt, bruger enheden det tilgængelige GSM-netværk. Hvis du kun vil bruge GSM-netværket, skal du vælge Menu > Indstillinger > Forbindelse > Netværk > Netværkstilstand > GSM.
  13. Skærmens baggrundslys øger behovet for batteristrøm. Du kan ændre den tid, der skal gå, inden baggrundslyset slukkes, ved at vælge Menu > Indstillinger > Telefon > Skærm > Timeout for lys. Vælg Lyssensor under skærmindstillingerne for at justere den lyssensor, der overvåger lysforholdene og justerer skærmens lysstyrke.
  14. Du kan deaktivere meddelelseslysene for at spare på batteriet. Vælg Menu > Indstillinger > Telefon > Meddelelseslys , og deaktiver det pulserende lys i Pulserendelys, og juster lysindstillingerne for forskellige hændelser i menuen Meddelelseslys.
  15. Når der kører programmer i baggrunden, øges behovet for batteristrøm. Hvis du vil lukke en applikation, du ikke bruger, skal du trykke på menutasten og holde den nede, stryge til applikationen på listen og lukket den ved at vælge X.
  16. Vær særlig opmærksom på, at du ikke lader applikationer (f.eks. Kort), der bruger GPS eller netværksforbindelsen, køre i baggrunden, når du ikke skal bruge disse applikationer.
  17. Widgets på startskærmen kan i perioder oprette forbindelse til internettet, hvis startskærmen er i onlinetilstand. Hvis du ikke aktivt bruger dine widgets, kan du deaktivere den automatiske forbindelse ved at vælge Valg > Widgets til offlinetilstand på startskærmen.
  18. Installerede tredjepartsapplikationer kan forbruge ekstra strøm. Fjern applikationen, hvis du bemærker, at strømforbruget er øget efter installationen, og hvis du ikke skal bruge applikationen mere.
  19. AMOLED-skærmen på din enhed bruger mere strøm med farven hvid. Derfor kan temaer med meget hvidt (f.eks. på baggrundsbilledet) bruge mere strøm end andre temaer.
  20. Når du opretter forbindelse til internettet, skal du bruge en WLAN-forbindelse i stedet for en pakkedataforbindelse (GPRS eller 3G).
  21. Hvis du lytter til musik og ikke vil foretage eller modtage opkald, skal du aktivere offlineprofilen.

Det anbefales, at du bruger den Nokia-batterioplader (AC-15), der fulgte med i pakken med din Nokia-enhed. Opladeren er optimeret til din Nokia-enheds batteri.